Om Onion
|
|
Hej!
FØRST LIDT HISTORIE Mit navn er Jette Frøkiær og jeg er designer af snitmønstrene ONION Collection og Kids Wear by ONION + jeg er den kreative del af firmaet ONION ApS i dag. Jeg fik idéen til mønstrene, medens jeg boede i en lejlighed på Frederiksberg i København. Jeg følte at der manglede et mønsterprodukt, som havde et enkelt snit i den Nordiske stil, og som samtidig var nemt at gå til. I løbet af 1996-1997 arbejdede jeg med idéen og ONION blev derefter etableret i 1998. I begyndelsen gav det mange problemer og det krævede en utrolig tålmodighed og gå på-mod. Mit lager var i skunke rundt omkring i lejligheden og faktisk, så cyklede jeg rundt til butikker i København med mønstrene, medens jeg endnu boede der.
VORES PRODUKTER ONION har siden udviklet sig, til også at omfatte garn og accessories. Specielt vores garnside, nu med 100% NATURFIBERGARNER, indenfor den bæredygtige genre. Det er en meget spændende proces, at udvikle disse garner som vi udvikler i samarbejde med et Italiensk kvalitets spinderi. Garnerne er udviklet specielt til os udfra vores kriterier omkring kvalitet og bæredygtighed. Vi udvikler også selv vores farveholdninger til garnerne. Det giver os en stor tilfredsstillelse at være leverandør af kvalitets garner med miljørigtig omtanke - garn som er godt for både dig, dine nærmeste og vores miljø.
NYT DOMICIL MED SHOWROOM I januar 2016 er ONION flyttet til en ejendom i Nykøbing Sj, som nu er ONION’s domicil. Ejendommen indeholder vores lager og ekspedition + vi har nu et Showroom, som har åbent hver fredag fra 10-13 (dog ikke helligdage).
Er du forhandler eller ønsker du, at forhandle vores produkter, kan du komme på besøg i vores showroom, efter aftale og se hele vores kollektion i en kreativ atmosfære. Det vil glæde os, at møde dig og vise vores sortiment frem for dig. Du kan kontakte os på Tlf.: +45 24850948 eller via mail: info@onion.dk
DESIGN I VORES SNITMØNSTRE Modellerne designes på basis af tidens tendenser og moden i den nordiske stil. Der lægges stor vægt på brugervenlighed og derfor er produkterne udarbejdet med en let og udførlig sy- og klippevejledning.
Der findes følgende snitmønsterkollektioner: ONION Collection til kvinder (størrelse 34-46/48) og vores nyeste kollektion +Størrelser, str. XL-5XL KIDS WEAR til baby (6 - 18 måneder) og til børn (2-13 år)
Snitmønstrene findes i stofbutikker i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, på Færøerne, i Tyskland, Østrig, Schweiz, Holland og Belgien.
GARN Vi har de seneste år opbygget en garnkollektion, bestående af 100% naturfibre. Samtidig prioriterer vi økologiske fibre højt, f.eks. bomuld. Desuden består vores garnkollektion af blandingsgarner, f.eks. med kamel-uld, brændenældefibre, Tussah silke m.m. Specielt vores serie bestående af 70 økologisk uld+30% nældefibre er blevet et varemærke for os.
Garnerne findes nu i butikker i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, på Færøerne, Holland, Belgien.
STRIK DESIGNS Til vores garnkvaliteter har vi primært benyttet forskellige danske designere. Vi har på denne måde fået udviklet mange unikke designs, således at der er noget for enhver smag.
Vejledning Har du spørgsmål, så er du velkommen til at ringe til ONION på telefon +45 24850948, alle hverdage mellem 09:00 og 12:00.
Eller send en mail til info@onion.dk.
ONION ApS Gasværksvej 4 (indgang fra Havnevej) 4500 Nykøbing Sj Denmark tlf.: +45 24850948 mail: info@onion.dk
|
|